Sorte navneskilte vil til evig tid fremtvinge gamle minder.

Min første uge som udvekslingsstuderende står tydeligt i min hukommelse. Alle de nye var lige landet, & alt ting var stadigvæk nyt & fremmedartet. En af de kommende hverdage skulle jeg starte undervisning. Jeg synes, at det er så interessant, at man til enhver tid anvender navneskilte (www.upsign.dk), når ukendte mennesker skal præsenteres for hinanden. Tydeligvis tror vi, at navneskilte er ekstrem aktuelle til dette ærinde! Så sidder de studerende på rad og række og tegner navneskilte på dén måde, som man udførte i børnehaveklassen… Det interessante er, at det fra en længere distance er umådelig svært at tyde navnet, der optræder på de pågældende navneskilte. Men den kendsgerning skræmmer os åbenlyst ikke fra at synes, at navneskilte er en eksemplarisk god fremgangsmåde, i nogle kontekster dog kun! For til hverdag spadserer vi jo netop for eksempel ikke rundt bærende på navneskilte på sommerjakken! Man kan netop konkludere, at navneskilte i de fleste tilfælde benyttes i forbindelse med børn. Mange forældre hækler navneskilte i rollingernes børnetøj, for at garantere, at børnenes tøj ik bliver over alle bjerge, eller at en fremmed gætter, at det er deres. Og navn i børnetøjet var helt sikkert brugbart i min tid i de mindre klasser, fordi jeg slyngede ofte mit tøj væk.

Tilbage til min rejse, & de færdige navneskilte. Vi stillede navneskiltene perfekt op, sådan at læreren var i stand til at læse dem. Men som allerede beskrevet er det besværligt langt væk fra at aflæse navneskilte, så det endte jo netop trods alt med, at navneskiltene ik blev benyttet. I stedet ytrede man bare deres fornavn, før vi ytrede den faglige forsvarstale. & hen ad vejen røg de navneskilte ud af vinduet! Men jeg holder nu af navneskilte, fordi de vil ind til verdens ende minde mig om mit udvekslingsophold.