Akkurat nu er jeg vidende om af hvilken grund, at en røgalarm er en sikker investering…

Alt imens jeg lå og blundede stille og roligt, opsnappede jeg en hylende lyd.

Rigtig meget tid går der, før jeg erkender, at den generende røgalarm blot er beskadiget, idet jeg akut finder ud af, at det næppe er en brand, som har sat den i gang. Det er evident en fornøjelse at erfare, at min røgalarm blot satte i gang grundet et minus. Alligevel bliver min røgalarm ved med at være træls. Røgalarmer er soleklart produceret på den led, at de ikke lige kan slukkes. Røgalarmer er udformet til for altid at være på vagt. Da jeg bliver klar over, at min røgalarm er begyndt, fordi den behøver batteri, er min morskab umiddelbar betragtelig. Da jeg direkte der efter bliver klar over, at røgalarmer er skabt således, at dens advarsel ikke slukkes, når batteriet fjernes, sanser jeg mig en smule bebyrdet.

Det er nemt forståeligt for mig det snedige i således, som røgalarmer er skabt. Samtidig kan jeg ikke glemme, hvorledes min røgalarm molesterede min søvn! Jeg kunne ganske enkelt ikke afbryde min røgalarm, upåagtet mange stædige tests. I dag priser jeg mig selvfølgelig svineheldig over, at der ikke var brand i min gang, samtidig med er jeg jublende glad over, hvor fortrinligt røgalarmer er indrettet.

Min instinktive tanke gik på, at det var virkelig frustrerende, for jeg var udmattet, og ville bare gerne sove. Umiddelbart derefter falder det mig ind, at det er min aktive røgalarm, der er blevet aktiv. Atter er min primære idé ikke at undvige, til trods for en egnet røgalarm skal leve op til den funktion at varsle om nærtstående nød. Min intuitive tanke var tværtimod: dén røgalarm er forrygende ivrig…